Fra Niels Hedin: Hammer Bakker. Et Mindeskrift. Holstebro 1931. 2. udg. Herning 1976. Teksten gengives her efter 2. udg. s. 140-43.

Vodskov Kirke blev bygget 1909 som en gave til egnen fra 'Kongen af Hammer Bakker', sagfører Anders Olesen (1854-1929). Arkitekten var P. V. Jensen-Klint, og samarbejdet mellem de to viljestærke mænd gik ikke stille af. Nedenstående beskrivelse er fra den store bog om Hammer Bakker, som sagfører Olesen selv satte i værk, men ikke nåede at se færdig. Bogen om Hammer Bakker har karakter af et hyldestskrift til Anders Olesen, og den kritik, som dennes liv og virke andetsteds gav anledning til, kommer selvsagt ikke til orde her.

En lykkelig Tanke har det i hvert Fald været, at man valgte at bygge Vodskov Kirke paa Tidselbakken, saa nær oppe mod Lyngen og Skoven og de Landskabsformer, der fremfor noget andet giver Egnen sit Præg, og ikke nede paa de flade Engdrag ved Stationsbyen. Vodskov Kirke vil aldrig faa sit slanke, hvide gotiske Taarn helt skjult af nogen Skov; men den vil, hvad der i denne Forbindelse er af langt større Betydning, som sine Slægtninge i Hammer og Sulsted, blive en Skovkirke, et Tempel midt i Naturen af stor æstetisk Værd, og som disse indgaa i Hammer Bakkers Fysiognomi som en Del af en levende Organisme.

Det blev Arkitekt P. V. Jensen Klint, man endelig overdrog at bygge en ny Kirke i Vodskov, og sikkerligt er hans Værk, som vi nu ser det - Kirken luftig og let, knejsende over den lave Limfjordsseng, denne mærkelige Blanding af gotisk og romansk Kultur, som her fandt sin endelige Form - Resultatet af et maalbevidst, kritisk og velovervejet Samarbejde mellem Bygherre og Bygmester, to lige særprægede og lige kunstnerisk trænede Personligheder. Jensen Klint har en Fordel som Menneske deri, at han forstaar at omgive sig med dygtige og samvittighedsfulde Medarbejdere - blandt hvilke den gamle Haandværker, Thomas Larsen, for sin aldrig svigtende Dygtighed og Taalmodighed ikke skal blive glemt - og som Arkitekt deri, at han har arbejdet praktisk som ældre Mand efter som ung Ingeniør og Maler at have øvet sig i at ræsonnere og se paa Bygninger, forinden han selv fik nogle at bygge. [Note: »Architekten«, 26. Januar 1907]. Som Kirkebygmester har han sin Styrke i Opfattelsen og Behandlingen af de lange Linjer, især de lange Taglinjer, ved Siden af, at han evner at samle mange sideordnede Detaljer i Fladen under eet, hvad der paa Vodskov Kirke stærkest kommer til Orde paa de to Gavle, den gotiske i Syd, Renaissancegavlen i Nord hver især afsluttende sin Ende af Korsarmene. Mærkelige er de uforho1dsmæssige gotiske Vinduer i Langhuset, der ligesom savner et indre Sammenspil og staar fjernt adskilte paa den lange Flade, medens Hovedejendommeligheden ved Kirken, set udefra, iøvrigt i fremtrædende Grad er denne, at Bygningen, nøje holdt i den typiske romanske Grundform, har sine Enkeltheder frit varierede.

I store Træk ser Vodskov Kirke saaledes ud: Kor med halvrund kobbertækket romansk Apsis med Arkader udført i bornholmsk Granit, Skib med forhøjet Midtparti og ud for dette Korsfløje, afsluttede i Kamgavle, samt et 28 Meter højt Taarn i Vest med Sadeltag, Kamtakker og gotiske Blindinger, alt opført af haandstrøgne Mursten, der er overhvidtede, og paa høj Granitsokkel. Det indre af Kirken er overhvælvet med høje gotiske Krydshvælvinger. Paa Apsishvælvingen et Freskomaleri, Christophorus med Jesusbarnet, udført af Rud-Petersen med Bistand af Niels Larsen Stevns. Granitdøbefont; Prædikestol af Savonniéresten; Stolestader med rig Udskæring og Orgelfacade med Rokoko-Udsmykning, alt efter Tegning af Kirkens Arkitekt. Kirkegaarden hegnes af en teglhængt Mur, opført af haandstrøgne Klinker og indsat med naturlige Granitblokke.
Enkelthederne i det store lyse Kirkerum - blandt hvilke bør fremhæves Mosaikruden i nordre Korsarm, Døbefadet med de tre Fiske (Limfjorden!), Malmlysekronerne, Stolestadernes Liljer, Kors, Akantusløv og Ibskaller, Alterets gyldne Kornneg og Vinrankehæk, den syvarmede Lysestage - overstraales alle i iøjnefaldende Grad af Perlen blandt dekorativ Kunst herinde, Christophorusbilledet i Korrundingen, om hvis Skønhed, bærende Ide og Symbolik - Bygherrens Kristenbekendelse, hans hele Forhold til Gud iøvrigt nærliggende - Arkitekt Mørk-Hansen skriver følgende: [Note: Refereret efter Berlingske Tidende i »Architekten«, 28 September 1912] Gennem den oprørte Strøms krappe Smaabølger - man mindes uvilkaarligt den nære stride Limfjord, som giver Egnen sit Præg - vandrer den kraftige, varmlødige Christophorus bøjet under det lyse, straalende Kristusbarns underfulde Vægt. En Engel i hvide Klæder svæver paa hver Side. Den dybe mørkeblaa Himmel - hvis mosaikagtige Behandling er saa godt gjort - afsluttes foroven ved et dekorativt Fuglemotiv i lette Skyer. Billedets Farvevirkning er i den ellers hvide Kirke af stor Skønhed og minder mig uvilkaarligt om Indtryk, modtagne i Ravennas herlige gamle Kirker. En pragtfuld Glorie, udført af gyldne Stukfacetter, omstraaler Kristusbarnets Hoved, og to mindre lignende Englenes. Disse sidste er det lykkedes at faa til at svæve let og roligt. En vanskelig Sag paa den halvrunde Kuppelhvælving og Resultatet af mange Model- og Tegneforsøg. Men hvorledes beskrive Farvernes rige Spil og Guldets Glimt! Kristusbarnets smilende blaa øjne og pragtfulde smaragdgrønne Trøje staar smukt mod Christophoruses røde tunge Kappe.

Rud-Petersens Billede skal ses i det Rum over det gyldne Alter, hvortil det passer saa fortrinligt; det er malet i 1909 for Bygherren, Sagfører A. Olesen og Emnet, »Den hellige Christophorus«, er opgivet Maleren af Bygherren selv. De endelige Kartoner er udført som 9 Kuglefladesnit, og de er til Slut samlede paa selve Hvælvingen.

Det hele Freskoværk i Vodskov Kirke med dets indtrængende Ledemotiv, Kristusbæreren, forklarer forøvrigt som i en Sum, hvorfor Kirken i Vodskov er bleven bygget: Sagfører Olesen havde en Broder, som han elskede. Han var Landinspektør og hed Christopher Olesen. Han var iøvrigt elsket ikke blot af sin Broder, men af hele sin Slægt og af alle, der kendte ham. Han døde pludselig i Oktober 1903. Naar Sagfører Olesen nu lader Christophorus male i Vodskov Kirkes Apsis, saa aner man, at det er hans Kærlighed til Broderen, der fra først af har affødt hos ham den Tanke at hjælpe Befolkningen i Vodskov til en Kirke. Og aldrig har en Mand sat sin Broder et smukkere Mindesmærke.

Fra Kirkens Taarnrum, der har fladt Bjælkeloft og tre rundbuede Vinduer mod Vest, fører en Vindeltrappe gennem et ydre Sidetaarn op forbi Døren til Orgelpulpituret og videre til 1. Stokværk. Herfra Gelændertrappe til 2. Stokværk, hvor Klokkerne hænger. Af disse er der tre, støbte hos Ohlsson i Lübeck, forskelligt afstemte og forskelligt dekorerede, ophængte i en fælles Galge med Stormklokken i Midten. Hver Klokke er forsynet med et Skriftbaand, og Indskriften her, der læses i Fortsættelse fra Klokke til Klokke, er i Virkeligheden et Motto, i videst Forstand et Udtryk for, hvad de tre Kirker i Hammer Bakker vil:

TIL HVILE OG HELGEFRED
I DEN TREENIGE GUDS NAVN
KALDE VORE TRENDE TUNGER

Grundtvigskirken

Retur til startsiden